Din vej til balance og velvære
Kranio-sakral terapi (KST) er en blid og dybdegående behandlingsform som understøtter kroppens egne selvregulerende mekanismer. Det er en holistisk behandlingsform, som åbner op for relationer imellem krop, sind, følelser og tidligere traume. Hele kroppen indgår i behandlingen og KST kan være specielt effektiv:
for at berolige kroppens nervesystem og til håndtering
af stress
ved problemer med sanserne som smag-, lugte-, syn- og høresansen
ved symptomer som migræne, spændingshovedpine, kæbespændinger, tinitus og ledsmerter
til behandling af senfølger af piskesmæld og hjernerystelse
En krop i balance er dit fundament for et godt liv
Uforløst stress og traume kan sætte sig fast i din krop, som så bruger en masse resurser på at kompensere for dette. Denne anstrengende tilstand giver ofte symptomer i form af smerter og ubehag, begrænset mobilitet, eller sanseforstyrrelser. Et KST forløb hos mig er skræddersyet til at skabe de allerbedste forhold for, at kroppen kan give slip og regenerere, og derved komme i balance.
Organterapi-forløb
6 sessioner, hvor der systematisk bliver arbejdet på afspænding af kroppens vigtigste organer:
Et velfungerende sundt organ har tre funktioner; at bevæge sig, at udvide sig og at udtømme sig. Ved forskellige indre og ydre påvirkninger kan organerne og bindevævet miste elasticitet og tonus, og derved blive begrænset i deres arbejde. Det kan f.eks. være i forbindelse med infektion; traume som fald, slag, hoste og stød; eller pga. slitage i relation til alder, kost, medicin, toksiner, hormonelle ubalancer og ikke mindst emotionel stress.
I hver session bliver der brugt præcise teknikker, som forbedrer mobilitet, elasticitet og tonus, og afspænder sammenklistret væv i og omkring organerne.
Dette igangsætter kroppens selvregulerende mekanismer, som hjælper med at optimere funktionen og harmonien i forholdet mellem organerne. Denne selvregulering hjælper din krop med at frigive ressoucer, så du kan få mere overskud og energi i din hverdag.
Om Anatoli
Min første indsigt i kroppens mekanismer fik jeg allerede under min opvækst på balletskolen, og i min tidlige ungdom som professionel balletdanser. På grund af en skade måtte jeg stoppe tidligt, og derefter uddannede jeg mig som digital / UX designer.
Min lange karriere som designer har lært mig at se komplekse problemstillinger ud fra flere dimensioner; at være skarp til at kombinere forskellige værktøjer, og at bruge min intuition, når der skal findes løsninger. En tilgang jeg også bruger i dag, når jeg arbejder med mine klienter.
I 2021 besluttede jeg at vende tilbage til at arbejde med kroppen, denne gang som terapeutisk manuel behandler. Beslutningen kom som et naturligt skridt på min egen selvudviklingsrejse. En rejse der bl.a. tog mig til Nan Tien templet i Australien, hvor jeg lærte Qi Gong hos buddhistiske munke; til Californien, hvor jeg lærte personligt lederskab hos Tony Robbins; og til Peruanske Amazonas, hvor jeg, hos Shipibo shamanerne, lærte værdien i at leve mit autentiske liv.
Jeg har en holistisk tilgang i mit arbejde, og i mine behandlinger benytter jeg mig af både bio-dynamsike og bio-mekaniske teknikker, samt Organ Massage teknikker. Jeg er certificeret kranio-sakral terapeut fra Fulcrum Institute, og har været medlem af brancheforeingen Kranio Sakral og Kropsterapi Danmark siden 2022.
